Forfatterarkiv: Irene Ottesen

Affaldssortering

Vi har en appel til Jer om at sortere affaldet korrekt – please…

Udover fejlafleveringer (her er der ikke tale om fodbold) er det også set, at der emballeres madaffald i klare poser og ikke i de grønne bioposer, som man jo skal.

Det vil være superærgerligt hvis vi skal bekoste håndsortering af en container. Det koster faktisk 25.000 ærgerlige danske kroner, som vi jo ellers kunne have det sjovt for.

Der er omvendt mange herude som gør det “lige efter bogen”, og er du i tvivl, så spørg sådan en nabo eller bestyrelsen.

De bedste hilsner
Bestyrelsen 

Skorstensfejer

Så er tiden kommet til det årlige lovpligtige tjek af brændeovne. 

Skorstensfejer Janus kommer i foreningen d. 15, 16 og 17/7-24

Så der skal der være adgang til huset. 

Der bliver igen i år mulighed for at spare lidt penge. 

D. 29/7-24 mellem kl. 11-12 kan man komme i foreningshuset og betale 450 kr. for det årlige tjek og få sin kvittering. 

(Muligvis din nabo kan hjælpe, hvis man ikke selv har mulighed). 

Hvis man vælger ikke at benytte sig af denne fine ordning, vil man få et girokort på 587,65 kr. som skal betales. 

Mvh

Bestyrelsen.

Katte

Vi er komme i lidt af en “kattepine”, idet der er indsendt klager over katte, der strejfer og chikanerer havelejere

I den forbindelse er vi altså nødt til at opridse ordensreglerne for at holde kat:

  • Alle katte skal være øremærket/chippet.
  • Alle katte skal være neutraliseret (AV!)
  • Den skal holdes indenfor egen matrikel

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Have, sti og hæk

HAVEVANDRING/STIVANDRING

Den 18. juni får vi besøg af en havekonsulent. Han vil gå rundt med os, med henblik på at se på haver og komme med vurdering af om der er misligholdte haver og i givet fald, hvad der karakteriserer dette.  

Vi gennemfører ingen besøg i de enkelte haver.

Herudover tjener turen også til at se om stierne er pæne og ordnede (uden ukrudt).

Det er vores forventning, at stien er færdigordnet inden den 18. juni.

HÆKBREDDE

Vi skal også henlede opmærksomheden på, at I bør undersøge om stibredden hos jer er minimum 2,80 m.

Det er med henblik på 2 meget væsentlige ting, nemlig:

  • Ambulancer skal kunne komme til
  • Havelejere skal kunne komme til at på- og aflæsse køretøjer

SÅ – BESKÆR HÆKKENE I BREDDEN, SÅ STIEN MINIMUM ER 2,80 M I BREDDEN.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Trailer parkeringsplads

Gode nyheder til jer!

I marts måned var I med til at beslutte at vi skulle etablere en trailerparkeringsplads. 

På seneste fællesarbejdsdag var der en flok friske fyre, som bare arbejdede igennem og fik den etableret. Atter andre “varme hænder” sørgede senere for at lægge “stabil” på.

Villy har flittigt stampet og vandet de seneste dage og det er en ren fornøjelse at se  de nyudsprungne hækplanter være i live – hver en eneste. Mon ikke de ret hurtigt vokser op og camouflerer “jernet”, så også naboer og genboer til pladsen igen kan få noget pænt at se på.

SÅ.

Nu kan I godt tage pladsen i brug, og vi appellerer til, at I flytter Jeres trailere allerede i denne week-end.

For at få plads til så mange trailere som muligt appellerer vi til, at I placerer disse efter den anvisning, der er opsat ved indgangen til pladsen.

PÅ FORHÅND MANGE TAK.

Det bliver rigtigt godt med de ekstra parkeringspladser, der så frigives til bilerne.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Ny advokat

Advokat Ternstrøm har opsagt vores aftale om bistand i forbindelse med hushandler.

Der er nu indgået en aftale med Ditte Jensen fra firmaet Kolonihavejura, som er en del af advokatfirmaet Gaarn Pedersen.

Aftalen er allerede trådt i kraft og der er lagt en opdateret vejledning på hjemmesiden.

Vilkår og priser er uændrede

De bedste hilsner

Bestyrelsen

FÆLLESARBEJDE

Årets første arbejdsdag er lørdag, den 25. Maj 2024.

Vi skal bl.a friske legepladsen op, beskære buske og træer, rydde op og gøre fint omkring vores huse. Dertil andre gode projekter. 

Vi har sørget for, at der er opgaver, som børn kan være med til, – og er du ældre, eller på andre måder fysisk begrænset, er der lette opgaver til dig også. 

Vi mødes kl. 09.00 og slutter af med fælles frokost og hygge. 

Kom og vær med – og tag gerne din nabo med.

Nb: Der ligger bag foreningshuset en stak plastikpaller, som har været brugt til at lægge haveaffald på. Dem har vi ikke i foreningen brug for længere, og de kan derfor hentes gratis, meget gerne inden  arbejdsdagen. De er gode  til at lægge byggematerialer på o.s.v.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Oplev komikeren Ruben Søltoft

Ruben Søltoft er i Taastrup Teater & Musikhus i næste uge (uge 19), hvor han gerne vil lave et testshow til hans kommende comedy-tour: “Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget”.

Haveforeningens medlemmer er inviteret til det gratis testhow onsdag d. 8. maj kl. 20.00. Der er kun 200 pladser, så det er efter først-til-mølle princippet (man må selvfølgelig gerne bestille billetter til flere 😉)

Billetter skal bestilles via dette link (opdateret med korrekt link): https://teaterogmusik.dk/program/ruben-soeltoft-2/#redeemcampaign/rubens

Rigtig god fornøjelse

Bestyrelsen