Nyheder
-
En tur gennem vores haveforening
Af ·Jeg gik forleden en aftentur gennem vores haveforening.Det er en fornøjelse at se at der gøres en indsats for at holde
den i god form
Hilsen
Arne
-
Orientering omkring asfaltvejen i Nord og Syd
Af ·Som det sikkert er de fleste bekendt, har der gennem årene verseret diskussioner omkring asfaltvejene i Nord og Syd for så vidt angår reparation og vedligeholdelse af disse.
For et par år siden, blev der afholdt møde mellem HTK, Hedeland og H/F Brandhøj.
Dette møde var kommet i stand på foranledning af vejchef Lars Kock; der gerne så en løsning fremkommet af frivillighedens vej, fremfor at Høje Taastrup Kommune dikterede hvorledes forholdene skulle være.
Mødet resulterede i en enighed om en fordelingsnøgle, men uvist af hvilken årsag, så blev arbejdet aldrig iværksat.
Sagen blev taget op igen i august 2015, og denne gang er HF Brandhøj tilbudt en bedre fordelingsnøgle end på mødet i 2013. Nemlig at HF Brandhøj skal betale 1/3 del af udgiften til reparation af vejen i Syd fra Brandhøjgårdsvej til og med indkørslen, og halvdelen af udgiften til samme i Nord.
I alt en udgift på cirka 55.000 kr.
Set i lyset af risikoen for at denne fordeling løber os af hænde (og risikerer at blive en 50/50 fordeling i stedet for i Syd også) har bestyrelsen vedtaget at sige ja til tilbuddet.
I skrivende stund, er vi så blevet overhalet indenom! Arbejdet er blevet udført i begge ender. HUSK NU at sætte farten ned, selvom asfaltvejen er blevet god at køre igen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
-
Låse på toiletter
Af ·Låsene på vores toiletter har mange år på bagen….. og nu kan de ikke mere.
Da der samtidig er mange, der har fået etableret kloak og toilet, er det nok ikke alle, der har brug for en toiletnøgle.
Du bedes derfor venligst og hurtigst muligt tilkendegive om du har brug for en ny toiletnøgle.
Giv besked på mail: bestyrelsesposten@live.dk eller læg en seddel i postkassen eller trop op i kontortiden og giv besked
Angiv venligst havenummer!!
Tak
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
-
Uvedkommende i HF Brandhøj
Af ·I år aftes/nat og her til formiddag, er der observeret uvedkommende besøg i haveforeningen. Hold øje — og spørg gerne hvis I møder nogen I ikke kender hvad deres ærinde er.