Opdatering af foreningens takstblad

Til orientering er forenings takstblad blevet opdateret jf. beslutning på generalforsamling 2023, hvor det blev indført, at det koster 500 kr. i indmeldelsesgebyr, når en havelejer tilføres lejekontrakten.

Der kan kun stå to personer som ejer af en kolonihave. Dette gælder alle kolonihaver, som er medlem af Dansk Kolonihaveforbund – og altså ikke noget vi selv kan bestemme i foreningen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Opdaterede ordensregler er nu på hjemmesiden

Kære havelejere

På generalforsamlingen i april i år blev det ved en flertaltsbeslutning besluttet at ændre vores ordensregler. Det betyder, at der nu er forbud mod hønsehold og andre udendørs kæledyr – såsom kaniner. Formålet er at forebygge problemer med rotter.

Havelejere som på tidspunktet for generalforsamlingen havde høns, får lov til at beholde dem ind til disse dør. Herefter må der ikke komme flere høns.

I kan læse ordensreglerne på hjemmesiden.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Orientering

Kære havelejere, på jeres betalingsservice kan I se, at I er blevet opkrævet for haveleje en måned for tidligt. Opkrævningen skulle først have været trukket i juli måned. Forbundet har tilbagekaldt alle NETS opkrævninger i denne måned, så I behøver ikke at gøre noget. Skulle der være nogle, som har trykket på “afvis betaling”, har det ingen konsekvens.

Men I må IKKE afmelde selve aftalen med forbundet.

Forbundet beklager fejlen.

Venlig hilsen

Sofia og Tasha

Bestyrelsen

Orientering om kloakering og bortskaffelse af spildevand

Husk at alle haver med mere end et haveskur, skal være kloakeret med stempel fra autoriseret kloakmester til sæson 2024. Ligesom alle vandindstallationer skal være godkendt af autoriseret VVS’er. Dette er vi blevet pålagt af Høje Tåastrup Kommune.

Har du købt en kolonihave i indeværende sæson, skal haven kloakeres indenfor 3 måneder for købet.

Bruger du tørkloset skal det tømmes i udslagskummen. Det er strengt forbudt at tømme dette i haven. Alt spildevand fra opvask mv. skal i udslagskummen, hvis ikke man har kloakeret.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Fast fællesarbejde

Hvis du vil gerne vil have samme faste fællesarbejde som sidste år, er det snart sidste chance.

Du skal sende en mail til bestyrelsesposten@live.dk inden første fællesarbejdsdag den 20. maj for at få samme faste fællesarbejde som sidste år.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Fliserne på parkering MIDT er til container til grab- og haveaffald

Fra denne sæson skal grab- og haveaffald lægges i den container, som kommer til at stå i parkering MIDT. Containeren vil blive tømt ugentligt. Alt haveaffald skal fortsat i papirssække. Jord og sten må, som altid, ikke puttes i sækkene.

Haveaffald skal fremover kun sættes i containeren. Havelejere i Nord og Syd vil derfor skulle gå lidt længere med have- og grabaffald.

Foreningen er blevet pålagt af kommunen at opsætte containere til grab- og haveaffald for at skåne skraldemændene for manuelle løft. Derfor denne nye løsning. Alternativt ville afhentningsordningen ophøre.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Skru ikke op for varmen på toiletterne

Nogen har skruet op for varmen på et af foreningens toiletter. Det er en kold fornøjelse at gå på toiletterne i løbet af vinteren, men lad termostaterne være alligevel. Det er for dyrt for foreningen at varme toiletbygningerne op til 28 grader.

Godt nytår til alle 🙂