Vi skal have ryddet op i trailerne i H/F Brandhøj. Derfor beder vi dig om at sætte et tydeligt skilt med navn og havenummer på din trailer senest den 11. september. Bestyrelsen vil kontakte politiet efter den 11. september med henblik på at få fjernet trailere uden ejere i haveforeningen.
Hvorfor gør vi dette? Der er rift om parkeringspladserne i haveforeningen. Derfor vil bestyrelsen gerne undgå, at ejerløse trailere fylder op. Bestyrelsen overvejer at lave et sted til trailerne på sigt, hvor de fylder mindst muligt.