Nyheder
Der er brug for et festudvalg til vores 40-års jubilæum
Kære havelejer i HF Brandhøj
Vi har som bekendt rundet de 40 år som haveforening, og den tidligere bestyrelse har sat dato for fejring af jubilæet den 1. august. Men for at det kan blive til noget, så skal der være et festudvalg, der kan stå for at planlægge og afvikle festen. Og det haster.
Så hvis du vil være med i festudvalget, så skriv til bestyrelsesposten@live.dk senest fredag den 10. april kl. 12.00.
Husk, at skrive havenummer og telefonnummer i mailen til os.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Dele af P‑pladsen i Syd og Nord spærres
Vores entreprenør kan allerede begynde det sidste arbejde på regnvandsprojektet nu på torsdag den 26. marts. Det betyder, at nogle af parkeringspladserne i Nord og Syd bliver spærret.
Malmos spærrer kun de pladser, der er nødvendige, for at de kan komme til at grave de sidste grøfter og udfører det sidste arbejde, som blev vedtaget på generalforsamlingen i søndags.
Syd

I Syd vil parkering ud for have 247 og 249 også være afspærret fra mandag 30. marts, lige som vejen langs festpladsen vil være afspærret punktvis. I Syd vil arbejdet og spærringer efter planen stå på i to uger. Her skal der graves nye grøfter fra hjørnet ved have 255 langs vejen til P‑plads og langs festpladsen frem til eksisterende grøft ved have 247 (der laves en rørføring under vejene ind til P‑pladsen). Der skal også graves nye grøfter langs have 249 og 247, som forbindes til eksisterende grøft langs vejen ud for have 247.
Nord

I Nord vil der blive afspærret nogle af pladserne i højre side hen mod have 17 fra mandag 30. marts og nok resten af uge 14. Her skal der graves et mindre grøftestykke mellem to grøfter ud for have 17 (der hvor der mangler noget hæk ind til have 17), så der bliver sammenhæng mellem grøfterne.
Status
Som tidligere nævnt, så er projektet næsten færdigt. Og som det kan ses, når det har regnet, så virker det. Vi er mange, som er meget glade for, at vores haver ikke står under vand mere.
Der mangler blot lidt endnu. Der er ganske vist sået græs i de grøfter, der er gravet, men der mangler nogle vilde blomster, som var en del af tilbuddet og opgaven. Det kommer vores entreprenør og gør her i foråret, hvor grøfterne også bliver gået igennem for fejl og mangler.
Det er Claus som har stået for regnvandsprojektet, og selv om der er kommet ny bestyrelse, vil Claus gerne gøre projektet færdig. Det er vi i den nye bestyrelse rigtig glade og taknemmelige for.
Venlig hilsen Peer Olander, formand for HF Brandhøj
Ny bestyrelse efter veloverstået generalforsamling
Søndag den 22. marts blev den årlige ordinære generalforsamling i Haveforeningen Brandhøj afholdt, og der blev bl.a. valgt ny bestyrelse og vedtaget at færdiggøre regnvandsprojektet.
Hvem der blev valgt til den nye bestyrelse — og hvad der ellers blev besluttet — kan du læse i referatet fra generalforsamlingen, som ligger her på hjemmesiden under menupunktet “For havelejere”.
Vi glæder os i den nye bestyrelse til at komme i gang med arbejdet, men vi skal lige ind i opgaverne, så der kommer mere info senere.
Vi takker for jeres tillid og for en god generalforsamling.
Venlig hilsen Peer Olander, formand for HF Brandhøj
Bestyrelsesmøderne 4. og 17. februar 2026
Referaterne fra bestyrelsesmøderne 4. og 17. februar 2026 er nu klar på hjemmesiden.
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 20. januar 2026
Nu er referatet fra årets første bestyrelsesmøde klar på hjemmesiden.
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Generalforsamling 2026
HUSK !! at fristen for at indsende forslag til dette års generalforsamling er 31. januar 2026. Sendes på mail til: bestyrelsesposten@live.dk
Generalforsamlingen afholdes d. 22. marts 2026 kl. 10 i Hedehuset, Hovedgaden 371B i Hedehusene.
Vel mødt.
Bestyrelsen
Indbrud i kolonihaveforeninger.
Hej.
Vi har modtaget denne mail fra Kolonihaveforbundet. Selvom vi hører under Vestegnens Politi, så er budskabet (desværre) også aktuelt for os.
Brev til kolonihaveforeninger
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 2. december 2025
Nu er referatet fra bestyrelsens møde d. 2. december 2025 klar på hjemmesiden.
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 5. november 2025
Referatet fra bestyrelsesmødet d. 5. november 2025 kan nu ses på hjemmesiden.
Bedste hilsner
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde d. 15. oktober 2025
Referatet fra bestyrelsens møde d. 15. oktober 2025 kan nu ses på hjemmesiden.
Bedste hilsner
Bestyrelsen


