Tilmeld dig til nyhedsmailen
Igen muligt at få opdateringer
Nu er det igen muligt at få en notifikation på mail, når der er nyt på Brandposten. Udfyld formularen her til højre (på mobil: allernederst), gerne med telefonnummer, men det er ikke et krav. Hvis du ikke har en have i foreningen, så skriv 0 i ‘Havenr’.
Når du har klikket på Tilmeld, skal du — efter et par minutter — kigge i din mail-indbakke efter en mail fra HF Brandhøj — svar ikke — noreply@brandposten.dk, altså en robotmail man ikke kan skrive til og forvente svar fra. Når du har bekræftet at du gerne vil modtage disse mails, så får du en mail hver gang der er nye opslag på Brandposten.

Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringerne
Hvis du ikke længere vil modtage disse mails, så kik allernederst i de mails du modtager. Her skal du klikke på Afmeld. Du kommer til en side hvor du skal bekræfte at du vil stoppe med at modtage opdateringerne, og så hører du ikke mere fra os.

Ny mail? Nyt navn? Ny have? Ny tlf.?
Hvis du har ændringer til det du har registreret, så kan du klikke lige til højre for Afmeld, hvor der står Rediger dine tilmeldinger. Her kommer du til en side hvor du kan udføre de fornødne ændringer og det er heller ikke indviklet.
Har du mistet din gamle mailadresse?
Hvis du ikke længere har adgang til din gamle mailpostkasse, så kan du jo blot registrere dig igen på blanketten her på siden. Din gamle mailadresse bliver efterhånden slettet fra mailinglisten.
Om processen
Det har været en lang, sej kamp at få hjemmesiden til at virke, så også denne funktionalitet fungerede korrekt. En helt central del af hjemmesidens design var låst til en 14 år gammel skabelon, så der var nogle kraftige begrænsninger på hvad man kunne fejlrette, simpelthen. Det svarer lidt til eftermontere fartpilot eller vejbaneassistent på en dampbil anno 1890.
Løsningen var ikke at forsøge det umulige, men at udskifte dampbilen med en moderne bil, så at sige. Hjemmesidens designskabelon er ikke længere låst. Den bliver løbende opdateret, således at man i fremtiden ikke vil løbe ind i lige præcis de samme problemer igen.
Hjemmesidens fremtid
Vi vil i bestyrelsen søge at forenkle Brandposten, så det bliver nemmere at finde rundt. Den får nok også et facelift på et tidspunkt, når vi er på omgangshøjde med mere presserende sager i den nye bestyrelse.
Bestyrelsen ønsker jer alle
God læsning og god sommer!