Info om trafik under Spejdernes Lejr 18.–26. juli
Igen i år afholdes Spejdernes Lejr i Hedeland. Det betyder, at der fra 18. til 26. juli vil være besøg af mere end 30.000 spejdere fra både ind- og udland.
I hele perioden vil Brandhøjgårdsvej være spærret fra nummer 98 og sydpå. Det er syd for haveforeningen. Vi kan derfor kun komme ind og ud via Hovedgaden.
Der vil også være trafik fra Hovedgaden til og fra spejderlejrens gæsteparkering på marken syd for vores haveforening. Vores sydlige indkørsel vil derfor være spærret. Der vil altså kun være adgang for os via den nordlige indkørsel. Der opsættes skilte ved den nordlige indkørsel til haveforeningen med information om, at ind- og udkørsel kun er tilladt til havelejere.
Hjemmeværnet vil være til stede to dage. Dels den 18. juli og dels den 26. juli fra ca. kl. 7 til ca. kl. 17 i forbindelse med lejrens ankomst- og afrejsedage. Hjemmeværnet vil hjælpe med at lede trafikken via Brandhøjgårdsvej til spejderlejren. Havelejere og gæster til havelejere skal blot oplyse, at de skal HF Brandhøj, hvis Hjemmeværnet spørger.
Yderligere information om trafik kan findes på www.spejderneslejr.dk/trafik
Hvis du har spørgsmål om adgangen til haveforeningen, så kan bestyrelsen kontaktes på bestyrelsesposten@live.dk
