Invitation til gratis førstehjælpskursus
Kære havelejer i HF Brandhøj
Som du sikkert har bemærket, er vores nye hjertestarter blevet monteret på gavlen af foreningshuset – efter en fantastisk indsats af Lotte.
En hjertestarter er en vigtig investering, men den gør størst gavn, når vi også ved, hvordan vi skal handle i en nødsituation. Derfor har vi arrangeret et gratis førstehjælpskursus med 16 pladser, hvor havelejere har mulighed for at blive bedre rustet til at hjælpe, hvis uheldet er ude.
Tid og sted
Dato: Lørdag den 29. august
Mødetid: Kl. 09.15 ved foreningshuset i HF Brandhøj, hvor vi fordeler os i biler og kører samlet til kursusstedet hvor kurset starter kl. 10.00
Adresse: Linde Alle 29A, 2850 Nærum
Lokalet ligger på 1. sal, og der er desværre ingen elevator, hvilket betyder, at kurset ikke er handicapvenligt.
Parkering: Der er parkering i gården. Hvis denne er fyldt, kan der parkeres ved Skodsborgvej 311, 2850 Nærum
Samkørsel
Vi kører samlet fra foreningshuset i fire biler. Der mangler på nuværende tidspunkt én bil, så hvis du er tilmeldt og har mulighed for at stille bil til rådighed, hører vi meget gerne fra dig. Chauffører modtager kørselsgodtgørelse efter statens gældende kilometertakster.
Forplejning
Der vil under kurset blive serveret kaffe, te, vand samt lidt frugt og kage i pauserne.
Tilmelding
Der er kun 16 pladser og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet via mail til bestyrelsesposten@live.dk
Når alle pladser er besat, oprettes der en venteliste.
Kursusindhold
Her er link til informationsmateriale fra kursusudbyderen, som beskriver dagens indhold og de emner, der bliver gennemgået.
Vi håber, at mange har lyst til at deltage. Førstehjælp er en viden, man forhåbentlig aldrig får brug for – men hvis situationen opstår, kan den være med til at redde et menneskeliv.
Vi ser frem til en lærerig dag sammen.
Med venlig hilsen
Victor og bestyrelsen i HF Brandhøj
